Gdansk –
langs S-banen
Hovedgaden
Hovedgaden
som forbinder de forskellige områder i Gdansk hedder Grundwaldzka [som
henviser til slaget ved Grundwald i 1410], og løber i hele sin længde klods
op af S-togslinjen. Vejen fortsætter til Sopot (hvor den hedder
Niepodleglosci [uafhængighed]) og Gdynia (hvor den skifter navn til
Zwyciestwa Alle [Sejrs Alle]).
Den totale
længde mellem Gdansk og Gdynia er omkring 22 km. Til den ene side findes et
smalt, bebygget bælte, som afløses af et til tider adskillige kilometer
bredt skovbælte. Bag skoven findes ekspresvejen, som er en ringvej for
trafik der ledes uden om byen. Til den anden side er området – med få
undtagelser - bebygget i et bælte ned mod havet. Længden ned til havet
varierer fra 7-8 km. til en enkelt kilometer på enkelte strækninger. Hvis
man følger hovedvejen (eller S-banen) er man således altid tæt på alting i
trojmiasto.
Bebyggelsen
og landskabet langs hovedvejen er mangfoldig; monumentale tyske
bygningsværker og arbejderboliger fra begyndelsen af de 20. århundrede
veksler med betonbyggeri, indkøbscentre, parker og moderne luksusbebyggelser
samt endeligt store villakvarterer. Sjældent finder man en sådan
mangfoldighed på et så begrænset areal.
Wrzeszcz
Vejen fører
først forbi Stocznia (Skibsværftet, hvor der er førsteklasses udsigt til
områdets kæmpekraner. Herefter ligger Wrzeszcz som en umiddelbar forstad til
Gdansk, med beboelsesområder og Polyteknisk Universitet, men det ses
tydeligt på butikkerne, indkøbscentrene og boderne at handel er
det der som dominerer.
Det er et stort område, opdelt i Wrzeszcz gorny
(Øvre Wrzeszcz), som ligger tæt på hovedgaden, og Wrzeszcz Dolny (Nedre
Wrzeszcz), som ligger tættere på vandet. Kvarteret er et beboelses- og
kontorområde, med masser af studerende som har deres daglige gang i den
nærliggende Polytekniske Læreanstalt eller på Universitetet, hvilket også
ses på mængden af klubber og værtshuse for studerende.
Wrzeszcz ligger centralt i forhold til
Ringvejen og lufthavnen, og de fleste tog standser ved stationen, så stedet
er ideelt hvis man gerne vil hurtigt mellem de forskelle dele af Trojmiasto.
Polyteknisk
Universitet
Polyteknisk
Universitet var den første højere læreanstalt i Gdansk, og stammer tilbage
fra 1904, hvor byen hørte under Tyskland, og senere blev den videreført som
en tysksproget skole under tiden som Fristad 1921-1939. I 1945 blev
Polyteknisk Læreanstalt oprettet som en ren polsk skole, og blev hurtigt den
førende læreanstalt i Trojmiasto, blandt andet fordi der først opstod et
egentligt universitet her i 1970. Med 2.500 medarbejdere og ca. 10 gange så
mange studerende er påvirkningen tydelig i hele byen.
Læreanstalten har i dag bredt sig ud over et stort område, men den
oprindelige hovedbygning fra 1904 har overlevet, og viser med sit tårnur,
facadeskulpturer og byggestil tydeligt den tyske fortid, en fortid som ofte
nedtones af lokale guider. Omkring hovedbygningen findes en stor park og de
dejligste små huse fra begyndelsen af det 20. århundrede, oprindeligt bygget
som arbejderboliger.
Arbejderboliger
Arbejderboligerne omkring Polyteknisk Universitet stammer fra omkring år
1900, hvor industrialiseringen bragede ind over udvalgte områder i Polen og
det østlige Tyskland. Boligmanglen var udtalt, og der opstod forskellige
byggeforeninger – delvist finansieret af industrien selv eller af
individuelle filantroper.
Områder med
små huse, som indeholdt lejligheder med delt toilet og køkken, opstod
hastigt i perioden efter 1900, og langs hovedgaden i Gdansk kan man stadig
støde på flere af disse smukke, små huse, der i dag normalt huser en enkelt
familie.
Oliwa
Efter
Wrzeszcz kommer vi ind i Oliwa, som geografisk set er et af de største
områder i Trojmiasto, fyldt med park, skov og naturarealer. Mod stranden
ligger bydelene Zaspa og Przymorze, om er kendt for deres enorme, let
forfaldne, betonbyggerier.
Oliwa er en
gammel, historisk landsby, som i dag er groet sammen med Gdansk og det
øvrige Trojmiasto. En stor del af kampene med Preusserne foregik her, og i
1600-tallet var området et populært udflugtsmål for de svenske konger og
deres soldater.
I dag
moderniseres området mod kysten hastigt, med nyt, tidssvarende boligbyggeri,
mens området på den anden side af hovedvejen opretholder sin karakter at
villaområde, ofte med let forfaldne ældre huse. Her bor blandt andet
nobelprismodtageren, tidligere Præsident Lech Walesa, i hightech omgivelser
på en stille villavej.
Universitetet
Gdansk fik
sit universitet relativt sent, nemlig i 1970, ved en sammenslutning af nogle
mindre højere læreanstalter fra Gdansk og Sopot. Universitetet lå i mange år
spredt forskellige steder i Oliwa, Sopot og Wrzeszcz, men indenfor de senere
år er der opstået et nyt, moderne universitetskompleks ved Hovedvejen, og
sammen med Polyteknisk Universitet danner dette et kraftcenter af unge,
kompetente mennesker. De mange store virksomheder i området giver en fin
vekselvirkning mellem studier og arbejde, en nødvendighed for mange i et
land hvor stipendier har et særdeles begrænset omfang.
Universitetet er et af de to steder i Polen hvor det er muligt at studere
dansk, og dette har medført en vis vekselvirkning af danske virksomheder,
som etablerer sig i området, delvist på grund af den dansktalende
arbejdskraft; det ligger som nævnt lige ved Hovedvejen, så der er alle
tiders chance for at tage et kig på hvordan man har bygget en lækker og
tidssvarende læreanstalt.
Stara
Oliwa; domkirke, park og zoologisk have
Stara Oliwa
(Gamle Oliwa) er hvor Oliwa befandt sig historisk, og ud over villaerne
finder man her en række stemningsfyldte beboelsesejendomme fra begyndelsen
af det 20. århundrede. Området er domineret af skov, velholdte parker og en
stor zoologisk have, som falder ind i omgivelserne med den omgivende
vildtvoksende park.
Det er et af de mere eksklusive områder i
Trojmiasto, både den gamle, let forfaldne del, og områderne ned mod
stranden, hvor villaer veksler med kommunistisk betonarkitektur og moderne
urbanistiske beboelsesparker.
Mange af villaerne er lavet om til
pensionater, og her er alle tiders mulighed for at nyde sommerferien tæt på
både hav, strand og storbyatmosfære til en beskeden pris.
Stara Oliwa
er berømt over hele Polen for sin park og botaniske have, som har sin
oprindelse i 1500-tallet. Parken ligger i umiddelbar tilknytning til den
gotiske domkirke, der fik sin nuværende form omkring år 1600. Kirken er
berømt for sit orgel, og året igennem afholdes her orgelkoncerter for alle
interesserede.
Indkøbsmuligheder – markeder og indkøbscentre
Indkøbsmulighederne er mangfoldige og varierede i Gdansk. Ud over de mange
butikker, særligt i Wrzeszcz, er moderne indkøbscentre skudt op som
paddehatte, og hele familiens behov for fællesskab tilfredsstilles ofte
under indkøbsorgier i disse. En stor del af dagligvarehandlen falder
imidlertid på markeder, hvor priserne oftest er lavere og kvaliteten af
grøntsagerne utvivlsomt højere end i kæmpemarkederne. Der ligger mindre
markeder spredt ud over hele byen, fx på den gamle Rådhusplads i Oliwa, men
ellers er særligt Zielony rynek i Przymorze (ved Oliwa, tæt på stranden) et
besøg værd. Ud over dagligvarer sælger lokale og professionelle handlende
her overskudsprodukter på interimistiske loppemarkeder i tilknytning til
boderne med dagligvarer.
Betonarkitekturen og bølgeblokke
Gdansk blev efter 2. Verdenskrig tømt for det oprindelige tyske befolkningselement, og mange af de oprindelige polakker var døde eller forflyttet som følge af krigen. Så vel som følge af deportationer af det polske befolkningselement i Sovjetunionen, og som følge af krigens almindelige ødelæggelser blev en masse polakker efter krigen sendt til Gdansk, selv om de ikke tidligere havde haft noget at gøre med byen.
Havnen og skibsværftet
blev genopbygget som noget af det første; de blev set som
strategiske spydspidser, som skulle hjælpe med at genopbygge det nye Polen.
Både i
Warszawa, Gdansk og andre steder blev der lavet store og imponerende planer
for den nye socialistiske arkitektur, som skulle fremskaffe boligpaladser
til den almindelige befolkning – i denne ånd blev der projekteret
bølgeblokke og lange sammenhængende karreer, som skulle løse de akutte
boligproblemer for nytilflytterne.
Den
arkitektoniske entusiasme var stor i de første år efter krigen, men blev
allerede i begyndelsen af 1950erne afløst af en mere realistisk
tilgangsvinkel til de økonomiske realiteter. De vedtagne projekter blev lagt
under sparekniven, og resulterede i en masse betonbyggeri, herunder
bølgeblokkene – lange boligkarreer, som med deres bølgede form refererede
til havet, og samtidigt brød de firkantede linjer, som ellers var
karakteristisk for den slags byggeri. Det monumentale ved bygningsværkerne
blev imidlertid sparet væk, og i dag ligger de overalt langs kysten – nogen
gange kilometerlange, ubrudte blokke – og ser lidt triste og forfaldne ud.
Den oprindelige ide i dem var imidlertid spændende, og der er værd at
spadsere rundt i området og kigge lidt på resultaterne, som de ser ud nu
50-60 år senere.
Nowy Port
og Westerplatte
Nowy Port –
direkte oversat: Nyhavn - befinder sig ved udmundingen til den kanal som
fører ind til den Gamle By i Gdansk. Det er et område med en specifik
stemning og arkitektur, lidt afskåret fra resten af byen, og med en
befolkning der lever i sin egen rytme – med andre ord, et typisk
havnekvarter.
Selve
havnen stammer fra 1772, men langt tidligere har der her befundet sig et
fyrtårn og befæstninger, som effektivt beskyttede Gdansk By mod angreb fra
kanalområdet. Den bedste måde at komme til Nowy Port på er med cykel langs
cykelstien ved kystlinen eller med sporvogn fra Gdansk.
Ud over en smule kommunistisk betonbyggeri ses
hovedsageligt tyske førkrigs-boligblokke, med ornamenterede bygninger,
altaner og en stil som egentligt ikke passer til det image Nowy
Port har som arbejderkvarter. I løbet af de
senere år har området da også gennemgået en forandring mod det lidt mere
mondæne, og i dag finder man adskillige glimrende cafeer og kreative
restaurationer med et tydeligt ambitionsniveau.
Overfor
havnen ligger der gamle fort,
som effektivt beskyttede byen – Twierdze
Wisloujscue, en smuk fæstning, hvor der er mulighed for at blive ført rundt
på polsk, engelsk eller tysk, samtidigt med at man fra tårnet har et
glimrende udsyn over byen.
Fra havnen (og fra fortet) er også udsigt til
Westerplatte – et symbolsk sted, kendt som punktet hvor 2. Verdenskrig
brød ud i september 1939. På trods af at Gdansk i mellemkrigstiden var en
uafhængig fristad havde polen fået lov til at stationere et kystforsvar på
Westerplatte, og det var dette som det tyske panserskib, Schleswig-Holstein,
angreb som indledning til den kommende verdenskrig.
Det er
muligt at tage en kanalrundfart til Westerplatte fra Gdansk Centrum, men det
er absolut også værd at tage en taxa eller sporvognen ud til området, og
bruge lidt tid på at spadsere rundt og indsnuse stemningen.
Strandpromenaden
Strandpromenaden i Gdansk giver en pragtfuld friluftsoplevelse, med
glimrende cykelsti, gangsti, park til den ene side en stor del af vejen og
strand til den anden side. Med jævne mellemrum er der små stier som fører
ned til stranden, og spredt langs ruten ligger barer, restauranter, isboder,
hoteller, pensionater og cykelværksteder.
De bedste
ved strandpromenaden i Gdansk er dens autentiske præg. Turisterne holder til
i det mere mondæne Sopot, så længere mod Gdansk er man fri for den lidt
eksalterede atmosfære der nogen gange findes på turiststeder. De lokale
spadserer, cykler og sludrer mens de spiser is, som kan købes til lokale
priser.
Der er
selvfølgelig oaser som tiltrækker folk fra oplandet, og jo tættere vi kommer
til Sopot, jo flere kommer der af den slags steder. Omkring Oliwa ses
campingpladser, masser af boder med stegt fisk og danseetablissementer for
de unge over fyrre.
Molen ved
Przymorze
En af der
steder i Gdansk som giver Sopot lidt konkurrence er molen ved Przymorze. Den
ligger 7-8 kilometer cykeltur fra Sopot, og er etableret ved et lille
fritidscenter, tæt på betonbyggerierne. Molen er ikke så lang som sin mere
kendte slægtning i Sopot, og der er heller ingen marina; til gengæld er her
mere afslappet, uden det oplevelsespres som nogen gange kan opleves på de
mere mondæne steder.
Stranden
Der er
strand på hele strækningen langs promenaden, bred og lækker sandstrand, som
kun er er overfyldt på de allervarmeste sommerdage. Nogle enkelte steder
findes der strandrestauranter som gratis eller mod et beskedens honorar
stiller en liggestol til rådighed, men generelt tager man sit eget håndklæde
med og nyder bugten samt de forbisejlende skibe ganske gratis. Hvis man
spadserer langs stranden vil man her og der finde legeområder, brusebade og
andre nødvendigheder, men området er langt mindre kultiveret end man skulle
forvente i nærheden af et feriecenter. Det er alle tiders sted hvis man bare
vil være sammen med naturen.
